Nyt blødgøringsanlæg på vej

Vores nye blødgøringsanlæg er godt på vej, og her er hele opførelsen blevet kogt ned til 31 sekunder ved hjælp af et timelapse-kamera.

Når blødgøringsanlægget står færdigt, bliver det det første af sin art i Danmark, der anvender det såkaldte CARIX-system.

Det er en metode, som i modsætning til andre blødgøringsanlæg er helt befriet for kemi – i stedet anvendes CO2.

Det betyder, at vandet bliver forvandlet til “danskvand”, hvorefter en del af kalken forsvinder sammen med boblerne.

Resultatet er blødt vand og dermed længere levetid til isenkram som f.eks. avancerede kaffemaskiner, der har det svært med kalk. Men det betyder også, at brugen af rengøringsmidler kan reduceres kraftigt til gavn for vandmiljøet.

Endelig vil private blødgøringsanlæg blive overflødige, og det betyder, at der fjernes en stor mængde skadelige salte, som spildevandsanlæg ikke helt kan opfange.

Alt i alt er der tale om en løsning til gavn for både privatøkonomien og miljøet. Vi glæder os til at sende blødt vand ud i dine haner næste år.

Se videoen her: